Lovlig Ulovlig
Skal, skal ikke … skal skaller skalle som en skal
hønsene de klukker, så fint i deres lukker
kigger sig trindt omkring … det er jo deres kanapé
”hvor er de skaller, der blev taget for givet?”
de er givet i gave som globalt bohave
Som en kæk lille bi, svæves der i autonomi
med et finurligt bat, der lyner som besat
grin, fjant og fjas … som lattergas
i tågens dis er lykkelig forglemt
den blomst, der var så velafstemt
Sving, svinger og swinger
køllen smælder, raser og fræser
og kuglen suser, med en fart der knuser
i berømmelsens bløde, søde dække
sidder kasketten perfekt, men skatten er i despekt
Muldvarpen er blind, men med ægte retsind
med en pen af uld, bliver retten til guld
et gab så stor; det fosser med bevingede ord
en lykkelig kopi, af et forunderligt krapyl
en vampyr i habit, der har fået asyl
Uskyldigt blad … så blødt, så fint, så glad
ændret med smil, som den vanedannende vin
den fineste røg, pakket i dødsstille støj
svær er disciplin, når der adderes så meget latrin
med profit i inflation, det er lovlig likvidation
Så flot, så pompøst … så trygt, så godt
sæde på trone, lige der, på den stolte krone
taburetten gynger; i takt med de ynker
gloser og roser; som spændte neuroser
de har pimpet af druen; og ammer bare der i stuen
Fader din; i himmel ly, svæver på en uskyldig sky
tillid, tro og Helligånd; i brug er taget hellige bånd
hvad er lille, sart og bly, bliver taget i; uden et kny
kjortlen blafrer, spirende smerte; den tørre tåre i hjerte
som et offerlam; frygt, skam, hjertesår og ulækkert slam
Hvad der blev givet, direkte fra negativet
bliver taget for givet; og krænket i livet
syntese i nyslået blad, erstattet med skam og inderligt had
hvad blev givet uden kur; smidt dybt i helvedes bur
den værste af skam; klam som i dit program
Som en gøgeunge, du maser dig at runge
du spirer fatalt; gennemsyrer som var det ødipalt
kursen til forfald; hovmod, selvfedme og syndefald
din rede er fyldt, fyldt til randen med råddenskab
som den største synd, er du den sidste forkyndt
MHM - 2010
COPYRIGHT © Michael Hørup Møller, DK-Vejle
Kopiering, videredistribution eller anden gengivelse kan kun finde sted efter klar aftale med forfatter