Vi var mennesker i skyggernes tid af Mads-Peder Winther Søby

Anmeldelse

Anmeldelse af:

Vi var mennesker i skyggernes tid af Mads-Peder Winther Søby

2018-05-19

 

Jeg har haft fornøjelsen af at læse bogen Vi var mennesker i skyggernes tid, af Mads-Peder Winther Søby.

   Historien foregår under den første verdenskrig, også kaldet ’Den store krig’, hvor vi følger hovedpersonen Hans og hans refleksioner om krigen, livet, sin egen eksistens og formålet med at være i en skyttegrav, hvor kun kærlighed til sin familie, sin elskede og til livet, er de remedier, der synes at holde Hans og andre soldater oprejst i krigens ubarmhjertige inferno.

   Historiens fortælling tager som nævnt udgangspunkt i den første verdenskrig, men den kunne i min fortolkning være foregået under en hvilken som helst krig, der er blevet ført af mennesker i historien. Vi er som læsere mest ’skånet’ for bogstavelige udpenslinger af krigens og voldens konsekvenser i fysisk form, men vi ’får’ til gengæld en dyb, nærværende og tankevækkende indsigt i de menneskelige følelser og refleksioner, som krigens paradoksale meningsløshed er leverandør af. Det er flot skildret, og for mig bragte læsningen mig med ned i skyttegraven, og det kunne være en hvilken som helst skyttegrav, hvor voksne stærke mænd græder, laver i bukserne af ukontrollerbar angst og råber ”mor!”, når de ved, at dødens kolde hænder har taget livgreb på deres jordiske krop.

   Fortællingen kunne som nævnt være foregået i en hvilken som helst krigs absurditet. Det beskriver forfatteren bedre, end jeg kan udtrykke det:

   ”Krige har altid fundet sted. Det er dog så sørgelig en tanke om mennesket som art, at den aldrig i dets historie tager ved lære af sine egne fejltrin. Om det altid ville foretage de samme dumheder og fejltagelser, blot i skiftende epoker og kulturer. Det ville være skrækkeligt, om det forblev sådan.”

   Krigen og dens forfærdeligheder er fortællingens omdrejningspunkt. Der er dog, for mig som læser, en endnu mere væsentlig ingrediens i historien, kærligheden:

    Hans møder på lazarettet Maja, og de to forelsker sig. Maja er sygeplejerske og som Hans af dansk afstamning. På trods af krigen, der raser omkring dem, finder de tid og samhørighed i den korte tid, de har sammen. Mads-Peder Winther Søby beskriver på særdeles effektiv vis kærligheden, dens eventyrlige og trygge facetter og det, som kærlighed kan bidrage med i det meningsløse inferno, som kejsere, konger, generaler og andre i den kategori samvittighedsløst kaster mænd, unge som gamle, ud i- og har gjort det, så længe mennesker har været bevidste om, at krig er en mulighed.

   Fortællingen er en historie om krig, ja – men for mig var det vigtigste budskab den kærlighedshistorie, der bliver beskrevet, og som i min optik kan måle sig med de store fortællinger om kærlighed.

   Forfatteren kalder selv bogen sit svendestykke. Flot svendestykke! Jeg anbefaler bogen til alle, der ønsker at kende sig selv lidt bedre – og på tæt hold mærke kærligheden i ord.

 

Anmeldelse af:

 

Michael Hørup Møller, MHM-ORD

 

Link til forfatterens hjemmeside

 

 

 

COPYRIGHT © Michael Hørup Møller, DK-Vejle, tlf.: + 45 20 30 97 56 - Send mig en mail

2017 Created with Wix.com