COPYRIGHT © Michael Hørup Møller, DK-Vejle, tlf.: + 45 20 30 97 56 - Send mig en mail

2017 Created with Wix.com

 

Digt

MHM – 2018

 

 

Jeg danser og jeg sanser

Lad os danse hånd i hånd

Lad os danse, lad os sanse

 

Lad os grine sammen og få verden til at smile

Lad os være børn igen, med fjollet spontanitet

Lad os lege teenagere og gøre som de lange ører

Lad os, som smedens jern, elske til stålet smelter

og lad os blive gamle og nyde det falmende grå

til tiden går i stå, mens vi nyder nuet

 

Lad os spille dart mod månen og puste til tidevandet

Så det kommer til tiden, og ebbe og flod flyder sammen

Lad os soppe i det lave vand og svømme i brusende floder

Og gå på oceaner og bestige de højeste bjerge

Lad os sluge solen og spytte den ud igen,

i tusinde stykker, som nye stjerner i kosmos

Lad os kaste med stjernerne, til de danner to nye stjernetegn

mens vi bygger en portal mellem Venus og Mars

Lad os fange kometer og knuse dem til små sten

og kaste dem som perler i en regn af stjerneskud

Lad os kreere vores univers, bryde algoritmen om Big Bang

og berette for alverden, at kosmos er unikt

Vi er unikke, alle er unikke, alt er unikt

For det har du og jeg besluttet, mens vi kaster med stjernerne

og starter en supernova,

så alle vil høre og se og forstå

At to sole er smeltet sammen, for som en at opstå

Lad os gøre natten forudsigelig

og gøre dagen og lyset udødelig

 

Lad os danse, lad os sanse, lad os elske

Lad os elske det uperfekte, os

Og de perfekte, os

Det uperfekte som det perfekte

Og lad os elske

Respekten

Anstændigheden

Verden

Elskoven

Kærligheden

Livet

Os

 

yin yang digt michael hoerup

MHM - 2016

COPYRIGHT © Michael Hørup Møller, DK-Vejle

Kopiering, videredistribution eller anden gengivelse kan kun finde sted efter klar aftale med forfatter